fredag 20. mai 2011

Victor... Ikke lenger min...

Så er det vanskeligste valg tatt, et at de vanskeligste jeg har tatt i mitt liv. Og det gjør vondt. Så vondt at jeg gråter hver dag. 
Jeg har så lyst til å bli bedre. Bedre til hest, hoppe høyere, lære mer. Victor, min lille Victor, han har tatt meg dit, dit jeg aldri trodde jeg kunne drømme om å komme. 
Nå er han solgt.


Når jeg startet med å ri igjen, for litt over ett år siden trodde jeg at jeg kom til å bli en form for hestepasser, slik jeg alltid har vært. Når jeg var mindre hadde jeg ikke råd til å drive ryttersport med egen hest, så det var det jeg gledelig tok til takke med. Å være hestepasser.
Lea(Victors gamle eier)syntes det ville være en god ide om jeg begynte å hoppe med han. Jeg tenkte;"Jeg? Hoppe? Jeg har jo bare holdt på med dressurhester, jeg kan jo ikke det?!" Men det gjorde jeg alikevell. Og falt av fire ganger i løpet av en ridetime. Min trener, Ole Madsen, beskrev meg som en"KALD KLATT SMØR I EN GLOVARM STEKEPANNE". (Vel og merke med et godt, lunt glimt i øyet!)
Victor var livredd alt som het hindre, og ikke minst bommer som lå uvilkårlig plassert på ridebanen. Og med ti års fravær fra hesteryggen, må man si jeg manglet balanse. UNDERSTATEMENT. Jeg falt av igjen og igjen.
Men vi fortsatte. Og vi arbeidet. Og jeg hadde tro på Victor, og alle rundt meg; Michelle, Line, Lea, Ole... De sa det gikk bra, og Victor hoppet. 
Mini Milton blir han kalt. Fordi han hopper med en teknikk som man bare kan drømme om. 
Men hans kapasitet har nådd sin topp. En meter og ti centimeter. Banen blir for stor og han blir for liten. Vi når ikke frem. Og man skal ikke stikke under en stol at Victor har også sine egne meninger. Han stopper når han syns fargene er for sterke. Eller solen skinner han i de sarte, blå øynene hans. 
En liten frekkas kan han være. Men en deilig en...


Jeg får muligheten til å satse. Ikke fordi man tror man kan bli verdensmester, men fordi man tror man har et større utviklingspotensiale. 
Og dit kan ikke Victor ta meg. Desverre. Jeg har tatt et valg, jeg vil prøve å se hvor LANGT jeg kan nå... Bare for å se. Egoistisk.
Victor er solgt, og jeg vil se etter en ny hest. En hest som kan hoppe høyere enn Victor. Og forhåpentligvis en som kan gi meg like mange fine, utfordrende, lærerike, spenningsfulle og ikke minst lykkelige stunder.


Han ble aldri lagt ut for salg, vi bare snakket med noen som kjente noen osv. Så har sjebnen lett meg til en super dame utenfor Aalborg. Hun skal ri mer dressur på han, hun skal ri ham i skogen og ikke minst skal hun kose med han og la ham gå endeløse dager på gress sammen et par søte damer, blandt annet en shetlandsjente. Det føles som et godt valg, jeg føler som om han skal på pensjon. Og jeg vet jeg får han tilbake, hvis det en dag ikke fungerer mer.
Jeg gråter og snørrer og skriver det lengste og mest følsomme blogginlegget ever, men jeg har det godt med mitt valg alikvell.


Tusen takk til Victor. For at du har vekket gleden med hest igen. Og for at du har lært meg absolutt ALT, og for at jeg er den glade rytter jeg er idag. Michelle takker deg også... 
Du er stallens maskot, en kjær kosebamse og en vakker venn. Vi kommer alle til å savne deg, og jeg ønsker deg av hele mit hjerte, alt det beste.
Vi sees snart igen, min kjæreste venn...













9 kommentarer:

  1. Jeg vet hvordan du føler det.. bare at jeg aldri har hatt hest selv, men har mistet mange gode venner dessverre (firbeinte). For en skjønnas han er da;) Han får det nok bra der han er nå hos ny eier... noen ganger er det bare slik at man må gå videre. Flotte bilder.

    SvarSlett
  2. Af hjertet tak...
    tak til dig Madde for at jeg har fået lov at blive ved med at have Victor det sidste år. Tak til dig fordi du har lyttet til mig og jeg stadig har haft indflydelse på Victors liv. Tak til dig fordi du har lyttet til min mening om Victors videre skæbne og min indflydelse på hvem der skulle købe ham. Tak fordi du er som du er!

    Tak til Victor for at have lært mig dressurens kunst på den hårde måde. Tak fordi du har ført mig sammen med Madeleine, et venskab jeg aldrig vil være foruden. Tak for alle de fantastisk oplevelser vi har haft sammen. Tak fordi du har givet mig håbet tilbage når jeg har været længst nede. Victor er ikke bare en hest, han er en ven for livet... skæbnen førte os sammen, og skæbnen har nu ført dig videre.
    Af hjertet tak!
    Michelle

    SvarSlett
  3. Kære Michelle...
    Du skulle ikke ha vært et annet sted en ved Victors side. Han har stolt på dig som rytter og venn de siste par år... Dine meninger betyder alt for oss begge(vi siger at Victor har lige så mange menneskelige meninger som vi tror han har!)
    Du har gjort han til den dressurmusse han er idag, og den jeg"overtog"den dag jeg købte ham. Du har så stor del i hele mit liv og Victors liv. Og vi giver DIG den tak.
    For at du er så følsom og omtænksom og kærlig og fornuftig ikke mindst, som du er... Du ved, KARMA, alt kommer godt til den der giver godt til andre... Og det gør du. Vi giver dig tak, begge to...

    SvarSlett
  4. Takk for fine ord, Veronica :)

    SvarSlett
  5. Hej, jeg kender det også. Da vi solgte Lauras dejlige ven og læremester af samme grund, græd vi også hver dag i to uger.
    Han fik en ny, sød familie som bare er super og Laura fik en ny dejlig pony, som kan bringe hende videre. Knus fra Rikke

    SvarSlett
  6. Hvilken vakker hest! Hva heter arten? Lykke til videre, Madeleine.

    SvarSlett
  7. Men det er kommet en ny Victor til verden, han gleder seg sånn til å møte deg! Stor klem fra oss

    SvarSlett
  8. Jeg dauer her. En uke til termin og jeg gråter med deg, vennen. Så sterkt og flott du har tatt i mot denne muligheten til å finne din lidenskap og utvikle den. Du kan nå så langt du vil- det er jeg sikker på. Jeg klarer ikke flere sånne bloginnlegg. Snufs snufs, syns så synd på deg som må si farvel til fin lojale venn. Guro- mor

    SvarSlett
  9. Hei. Dette var første gang jeg har vært på bloggen din, men ikke den siste. Synes du har en kjempefin blogg! Jeg er ingen bloggleser, men synes det virker som at du har så mange verdier som er lik mine egne. Selv har jeg hest som jeg begynte å starte sprang med for ett år siden(etter et lengere opphold), og kjenner meg igjen i det du skriver. Har også hund, og er en veldig dyrekjær person, slik som du. Så ville bare si at det var så fint å lese at du tenker på pelsnæringen, dyretesting og generelt dyrevelferd. Lykke til videre med å finne en hest som passer for deg der du er nå:) Og tusen takk for titten:) Mvh Siri

    SvarSlett